MEDARBEJDER TIL PRODUKTION OG OPSTILLING PÅ STØBEMASKINE

Hvis du har lyst og potentiale til at blive en af vores fremtidige ”nøglepersoner” i vores produktion, så læs nedenstående, og hold dig ikke tilbage med at ringe og stille spørgsmål.

 
Virksomheden:
Linimatic A/S er underleverandør af Zink-støbte produkter til kunder i det meste af verden. Produktionen foregår på vores fabrik i Helsinge i Nordsjælland, Danmark. Vi har en klar vækststrategi baseret på produktion i Danmark.

 
Jobbet og kvalifikationerne:
Optimalt set er du allerede erfaren opstiller på Zink-, Alu- eller plast-støbemaskiner, men det er absolut ikke en betingelse for, at komme på tale til et job som opstiller på en af vores Zink støbemaskiner. Vigtigst er det, at du har teknisk flair, lyst til at lære nyt og blive uddannet indenfor Zinkstøbning.

Du vil starte som operatør, og så over en længere periode blive oplært som opstiller, i forbindelse med de opstillinger der foregår i det daglige arbejde. Oplæringen foregår sammen med en af vore erfarne opstillere, samt hvis du viser de rigtige takter, suppleret med kursus i støbeteori internt hos os selv eller i Tyskland, samt robot programmeringskursus.

Det er tanken at du efter en længere oplæringsperiode, skal have din egen støbemaskine at være ansvarlig for. Din dagligdag vil bestå både af opstillingsarbejde og produktionsarbejde.

Hos os har kvalitet første prioritet, og det er derfor vigtigt, at du har god ordenssans og kan arbejde med kvalitetskontrol af eget arbejde.

 
Dine arbejdsopgaver vil således centrere sig omkring:

  • Opstilling og indkøring af støbemaskiner. (når du er klar)
  • Opstilling og indkøring af robotter. (når du er klar)
  • Produktion på støbemaskiner eller andet produktionsudstyr.
  • Udførelse af kvalitetskontrol af eget arbejde.

 

Kvalifikationer:

  • Du har lyst til at lære nyt.
  • Teknisk flair
  • Du fungere godt i samarbejde med dine kollegaer.
  • Du taler, læser og forstår engelsk
  • God ordenssans.
  • Du er en person der er nysgerrig på at lære, samt ønsker at blive nøgleperson i virksomheden.
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet, arbejdsmiljø og udvikling er i fokus. Løn svarende til dine kvalifikationer.

 
Ansøgning:
Lyder jobbet som noget for dig, skal du sende din skriftlige ansøgning med CV til følgende mailadresse: thj@linimatic.dk. Mærk i emne feltet med ”Opstiller for støb”

Eventuelt spørgsml til jobbet kan rettes til Produktionschef Thomas Hjorth på telefon  +45 50 77 02 10 eller mail thj@linimatic.dk